Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyhedsbrevet. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 
NYHEDSBREV MARTS (2)
 

Mød Danmarks ukronede iværksætterdronning

En af Danmarks suverænt stærkeste ambassadører for iværksættere i superligaen er Tine Thygesen, der i anledning af Iværk&Vækst vender tilbage til sine jyske rødder.
 
Tine deler ud af sine ups and downs fra de foreløbigt fem første iværksætterrejser, herunder Everplaces og er som digital pioner blandt top 100 kvinder i Tech Europa.
 
Glæd dig til at møde Tine i både Iværksættertopmødet og på Superligascenen, hvor hun fortæller hudløst ærligt om livet som serieiværksætter.
 

Gode råd er gratis!

Få 20 minutters intensiv 1:1 sparring fra eksperterne i Iværkstedet
 
Et af de populæreste tilbud på Iværk&Vækst er Iværkstedet, hvor du kan få 1:1 sparring på en specifik udfordring i din virksomhed, indenfor 7 forskellige kategorier:
 
  • Fra idé til forretning
  • Salg og markedsføring
  • Finansiering
  • Branding & PR
  • Web, online marketing & sociale medier
  • Juridisk Sparring
  • Økonomi og regnskab
 
Glæd dig til at få sparring fra eksperter i disse virksomheder:
Listen opdateres løbende på www.ivaerk.dk
 
Booking af tider i Iværkstedet sker efter først til mølle princippet, så kom tidligt og vær skarp på din udfordring..

Husk at booke din adgangsbillet på forhånd.

 

Kampen om Iværksætterprisen 2016 er fløjtet i gang

  
Ni iværksættere er nu nomineret til IVÆRKSÆTTERPRISEN 2016 i Business Region Aarhus. Der er lagt op til hård kamp mellem de unge firmaer, som har fået succes med så forskellige produkter som nøglebokse, genbrugsmøbler, babysoveposer, børnebøger, eksportportal, innovativ musiktjeneste og meget mere.    
 
”Jeg er imponeret over den mangfoldighed, der kendetegner de ni nominerede virksomheder til IVÆRKSÆTTERPRISEN 2016. De er rollemodeller for nuværende og kommende iværksættere, og vi kan alle inspireres af deres ildhu og viljestyrke”, siger Claus Omann Jensen, borgmester i Randers.  
 
Borgmester Claus Omann Jensen glæder sig samtidig over, at der er stor fremgang i antallet af nye virksomheder i hele Business Region Aarhus, og at østjyske iværksættere er de stærkeste overlevere i Danmark.
 
Foto: Borgmester Claus Omann Jensen 
 

De ni nominerede virksomheder er:

Sleepbag.dk
Nina Frederiksen og Mikkel Sørensen, der udgør teamet bag Sleepbag.dk, har udviklet en babysovepose baseret på NASA-teknologi. Det betyder, at soveposen bl.a. kan hjælpe med at regulere barnets kropstemperatur. Babysoveposen kan også bruges som aktivitetstæppe i barnets vågne timer, hvilket differentierer produktet fra andre produkter på markedet. Ud over Danmark sælges Sleepbag.dk´s produkter nu også i både Norge og Finland.
INEXSO
INEXSO udvikler, producerer og sælger intelligente nøglebokse, der placeres på strategiske steder. INEXSO har dermed skabt en nem og sikker måde at udveksle nøgler for brugerne af deleøkonomiske services som eksempelvis Airbnb, delebiler, sommerhusudlejning mv. INEXSO er på prototypestadiet, men opfylder som de eneste på markedet kravene i den nye forsikringslovgivning.
KubelCoating
KubelCoating er Danmarks hurtigst voksende gulventreprenør. Virksomheden, der leverer kunststofgulve, er etableret af Thorbjørn Kubel, der er uddannet kok, men har lært gulvfaget gennem flere års ansættelse som gulvmontør. I en meget traditionsbunden branche har KubelCoating ved hjælp af digitalisering af arbejds- og kvalitetsstyringsprocesserne hurtigt formået at vække kundernes tillid, og har i dag virksomheder som Mærsk og Novo Nordisk i sin kundeportefølje.
Heliscope
Heliscope gør det nemt at foretage komplekse inspektioner af eksempelvis højspændingsnettet. Heliscope tilbyder sine kunder, som primært er større elselskaber, at sørge for alt omkring droneudstyr, flyvetilladelser, forsikringer og piloter. Virksomheden udvikler samtidig en cloudplatform, som gør det nemt at opbevare, analysere og dele højkvalitets inspektionsdata. Så i stedet for at gennemgå 10.000 billeder kan kunden nøjes med at gennemgå de 25 mest interessante billeder.
Reeltrak
Reeltrak tilbyder verdens første musiktjeneste med original musik i stems. Et stem er en samling spor leveret i én fil, som kan skilles ad. Reeltraks kunder er passionerede musikelskere, professionelle i underholdnings- og musikbranchen samt musikundervisere. Tjenesten vil forandre fremtidens musikbranche, idet Reeltrak kan levere en service, der gør det muligt for musikere at udvikle og mixe egen musik baseret på originalt materiale. Derudover understøtter tjenesten automatisk rapportering af detaljeret data til fx KODA.
ClearView Trade
ClearView Trade har opbygget en internetbaseret portal, der hjælper eksportvirksomheder med at automatisere deres processer. Kunderne kan uploade og genbruge ordredata til at danne og dele eksport- og transportdokumenter. Det sparer tid, giver et bedre overblik, minimerer fejl og forsinkelser hos eksportørerne. Den digitale service sælges som et abonnement til eksportvirksomheder.
Min Bedste Bog
Min Bedste Bog udvikler og producerer personlige børnebøger til børn i alderen 0-10 år. Ved online-bestilling af bøgerne personliggøres og dedikeres bogen til det enkelte barn. Alle bøger er skrevet af professionelle forfattere og illustreret af dygtige illustratorer.
Virksomheden har pt. fokus på dels at skabe vækst på det danske marked og dels lancering af konceptet i både England og Sverige.
Landmad.dk
Landmad.dk er en franchise købmandsbutikskæde med integreret cafe & web, hvor temaet er salg af danske/lokalt producerede fødevarer af høj kvalitet. Konceptet er drevet af et stort IT styringssystem, der giver bønderne og de mindre producenter en helt unik salgsplatform både i form af detailbutikker, cafeer, webshops samt foodservice salg. Forretningsmodellen betyder, at butikker og producenter er hinandens forudsætninger. Butikkerne placeres centralt i byer, der har tilstrækkeligt kundegrundlag samt i forbindelse med andre indkøbsmuligheder og spisesteder.
3R Kontor
Forretningsmodellen i 3R Kontor bygger på
”3 x genanvendelse”. Når store danske virksomheder flytter og/eller ønsker at købe nye kontormøbler, køber 3R Kontor de brugte kontormøbler. De bedste kontormøbler videresælges.
De kontormøbler, der er for slidte til gensalg, donereres væk til velgørenhed, mens de mest slidte møbler bliver miljøansvarligt nedbrudt. Markedsføringen af 3R Kontor sker primært via modtagerne af de gratis møbler, der profilerer donationen på Facebook eller via deres eget netværk.

"Thumbs Up" prisen

Nu har DU mulighed for at stemme på DIN favorit blandt de 9 finalister i kategorien "Thumbs Up", som er alle iværksætteres hyldest til den mest oplagte vinder.
Brug din stemme og del gerne i dit netværk.
 
 

Ny mediepartner med ombord

 
Jysk Fynske Medier bakker op om iværksættere i superligaen og følger ikke bare de indledende kampe om Iværksætterprisen, men har også sikret sig første parket til både prisoverrækkelser, Iværksættertopmøde og indspark fra både grønne og garvede iværksættere i superligaen.
 
 

Slutspurten er sat ind

 
6 stande tilbage!
Sofie er taget på påskeferie, så kontakt Eva på telefon 2440 1370 omkring de sidste ledige pladser.
 
Velkommen til de seneste udstillere i rækken :
 
Disse virksomheder bidrager til din succes i iværksættersuperligaen:
 
Aktørerne deltager med sparring, workshops, gode tilbud, indlæg, netværk og top iværksætterenergi på Iværk&Vækst Randers.
 
Foreløbig liste i alfabetisk rækkefølge. Hold øje med www.ivaerk.dk, hvor listen opdateres løbende.
 
PARTNERE:
 
MEDIE- OG TEMAPARTNERE:
 
IVÆRK PLUS:
  • Beierholm - En af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder
  • Børsen - Til moderne mennesker der søger indhold og berigelse 
  • CAPNOVA - Fra innovative idéer til succesfulde virksomheder
  • Dansk Iværksætterforening - Taler og kæmper iværksætternes sag
  • Dansk Revision - Nærvær, Engagement og Faglighed
  • ePay - Betalingsløsning til din online forretning 
  • INCUBA Science Park - Det bedste hjemsted for innovative virksomheder: Faciliteter, netværk og sparring
  • Larsen og Birkeholm - Din idé fortjener at forblive din
  • OneBizz - Med OneBizz får du øjnene op for værdien af informationsteknologi for netop din virksomhed
  • Syddansk Teknologisk Innovation - SDTI – Risikovillig kapital til de bedste idéer og forretningskoncepter i Danmark
  • Vækstfonden - Skal du bruge penge til vækst?
  • Webbureauet Infoserv - Vi tager udgangpunkt i din forretning
 
ØVRIGE IVÆRK AKTØRER:  
Vil du også være en del af årets udstiller elitehold?
Ring på tlf.: 24 40 13 70 og hør nærmere. 
 
 Følg os på Facebook!

 
Iværk&Vækst | Tlf. +45 24 40 13 70
eva@ivaerk.dk - www.ivaerk.dk