Se dette nyhedsbrev i en browser
Iværk&Vækst2010
10. OG 11. SEPTEMBER 2010 I FORUM COPENHAGEN
NYHEDSBREV 1. SEPTEMBER

Er du klar til Iværk&Vækst2010?

I næste uge går det løs. Iværk&Vækst2010 åbner dørene fredag kl. 10.00, hvor overborgmester Frank Jensen byder velkommen. Herefter er programmet pakket med muligheder for at få input og inspiration og skabe kontakter frem til kl. 19, og lørdag igen fra kl. 10-17. 

Gå ikke glip af indlæggene fra de mange iværksættere og eksperter, der kommer fra nær og fjern for at dele ud af deres erfaringer med, hvordan man får succes som iværksætter og leder af en vækstvirksomhed. 

Herunder finder du links direkte til de mange tilbud i programmet:

ForedragWorkshopsIværkstedetDanfoss Innovation LabNetworkingFreelance Business DatingFranchiseBusiness Lounge

KØB DIN BILLET HER!

Man skal være villig til at risikere det hele på en drøm

Amerikaneren Marc Marcuse er iværksætter med stort i. Hans firma Reel Management er et booking-bureau for reality-tv-stjerner, som kan bestilles til at optræde til forskellige events eller i andre tv-shows. På Iværk&Vækst deler han ud af sine erfaringer fra iværksætterlivets vilde vover.

"Man skal være villig til at tjene ingen penge og risikere hele sin opsparing på en drøm", siger han. "Når det gøres rigtigt og rationelt er det en rimelig investering i en bedre fremtidig livsstil og indkomst. Når det gøres skidt, er det at spille hasard på den værste måde."
Marc Marcuse
Iværksætteri er også at være lidt på arbejde hele tiden, for opstår der kriser, er der kun en til at løse dem. Og faktisk har de lange arbejdsdage overrasket Marc Marcuse, da han startede op: "Det var først da jeg arbejdede for mig selv at jeg til fulde blev klar over, at hvis jeg ikke arbejdede hele dagen lang ville der ikke være penge på kontoen når måneden var omme. Jeg hørte fra mange iværksættere, at de arbejdede hele tiden, og jeg troede, det var fordi de var dårlige forretningsfolk, eller ikke udnyttede deres tid ordentligt. Nu ved jeg, at det ikke er tilfældet. Der er altid noget, der skal ordnes..."

Mød Marc Marcuse på Iværk&Vækst2010 lørdag kl. 12.00 på Scenen.

Springboard går live på Iværk&Vækst2010

I år byder Iværk&Vækst på en mulighed for at opleve et Springboard live. Springboards afholdes af CONNECT Denmark, og er en seance, hvor iværksættere med stort vækstpotentiale kan få kvalificeret sparring til vækst fra et panel af erfarne erhvervsfolk og eksperter, der er sammensat specifikt til den pågældende virksomheds behov. Normalt foregår det hele naturligvis bag lukkede døre, så det er en unik mulighed, der her byder sig. 

De heldige iværksættere, der kommer i den varme stol på mini-Springboardet på Iværk&Vækst, er allerede udvalgt. De bliver udfordret af panelet på deres strategi, forretningsplan, investeringsmuligheder og andre ting, de måtte ønske sparring på.

Alle er velkomne til at overvære mini-Springboardet og hente inspiration, og måske finde ud af, om et Springboard hos CONNECT Denmark kunne være relevant for ens egen virksomhed. 

Mini-Springboardet afholdes fredag d. 3. september på Tranquebar-scenen kl. 11:30-12:30

Sådan bliver du en god historie

Mange iværksættere drømmer om at blive omtalt i pressen - men hvordan er det lige, man fanger journalisten eller redaktørens opmærksomhed? Det ved René Hjetting fra PressWire noget om. Det handler både om at finde den gode historie i sit firma og om at bruge den til at skabe omtale for sig selv, ikke kun i pressen men også på sociale medier, blogs, mv. - og dermed skabe stor online synlighed for sig selv.

PressWire blev etableret ved årtusindeskiftet med udgangspunkt i en idé om at bruge internettet til at sende pressemeddelelser. I dag er firmaet blevet internationalt, og produktporteføljen er udvidet til også at omfatte bl.a. medieovervågning, oversættelse og forfatning af pressemeddelelse. 
René Hjetting, PressWire

PressWire giver 2.000 kr. i rabat til udstillere på Iværk&Vækst2010 på en pressekampagne, der inkluderer skrivning og udsendelse af en fængende pressemeddelelse, og efterfølgende medieovervågning. Normalprisen er kr. 8.500, men som udstiller får du pakken for kr. 6.500. Derudover giver PressWire alle udstillere mulighed for at publicere pressemeddelelser gratis på presswire.dk. Klik her for at læse mere om begge tilbud.

Du kan høre René på Tranquebar Inspirationscafé lørdag kl. 14.30

20 minutters én-til-én rådgivning i Iværkstedet

Man skal komme i god tid, hvis man vil sikre sig en af de eftertragtede rådgivningstider i Iværkstedet. De bookes på dagen ved ankomst til Iværk&Vækst2010, og du kan vælge mellem otte forskellige rådgivningstemaer:
  • Fra idé til forretning
  • Salg & markedsføring
  • Økonomi og finansiering
  • E-handel
  • Internationalisering
  • PR & synlighed
  • Web og onlinemarkedsføring
  • Sociale medier
Hver booking giver 20 minutters én-til-én rådgivning om den problemstilling, du sidder med, fra en kompetent og erfaren rådgiver.

Klik her for at se mere specifikke eksempler på emner, du kan få rådgivning om
Frameld dig denne e-mail-liste