31-08-2016 Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
 
NYHEDSBREV - August 2016
 

Iværk&Vækst udskydes og vender tilbage med nyt format i 2017

Der er godt gang i iværksættergryderne på alle fronter. Vi er også selv gået i "træningslejr" og er fuld gang med at bringe Iværk&Vækst til next level i selskab med endnu flere stærke "legekammerater".
 
Derfor har vi valgt at skyde Iværk&Vækst til hjørne i sensommeren for at kunne rulle det nye format ud i foråret 2017. De endelige datoer forventes på plads i oktober.
 
Det giver os til gengæld ekstra god tid til at bringe vores andre vigtige kanaler i spil og til at skabe endnu stærkere koblinger til både fokustemaer og gode tiltag fra vores tætte samarbejdspartnere - samt at sætte fokus på de bedste tilbud, der kan være med til at bringe dig og din forretning ud over stepperne.
 
Vi er optaget af viden og inspiration, der kan hjælpe dig videre, af handling og resultater end af fine intentioner og "vi venter på bedre tider".  
 
I efterårets nyhedsbreve stiller vi blandt andet  særligt skarpt på disse emner:
 
Kunden i centrum - service skaber salg
Fed idé, men er der et marked? Prioritér kunder og omsætning frem for finpudsning af produkt. Hvordan får du nye og flere kunder og hvordan bliver de til stamkunder?
 
God, gammeldags service er stærkt undervurderet og kan være det lille ekstra, eller sågar lige det produkt, der skaber din succes. Vi sætter fokus på 'best practice' og konkrete redskaber til at få kunder i butikken.
 
Care & Cash
Vil du redde verden eller tjene styrtende med penge? Hvorfor ikke begge dele? Vi sætter fokus på dem, der både gør en forskel for mange og samtidig har den internationale forretningskasket på, hvor de formår at skabe forretning.
 
Food Entrepreneurs
Indrømmet, jeg er selv et madøre og meget optaget af alt det vilde, der sker på den danske madscene. Det gælder både koncepter, produkter, tjenester, oplevelser og alt dét, der følger i kølvandet af Danmarks enestående position på gastronomiscenen. Vi matcher interessenter og giver dig blandt andet værktøjer til at få fod under egen food truck.
 
Grønne og garvede blander blod
Der er stadig langt igen, selvom flere og flere både grønne start ups og store etablerede virksomheder begynder at blande blod. Hvorfor gå hele (om)vejen selv, hvis du kan tage genvejen og måske komme både mere sikkert og bedre i mål? Hvor går du hen med din idé, hvad er faldgruberne og gevinsterne? Hvordan er det lykkedes for andre?
 
Iværksætterambassadørerne
Vi hører heldigvis meget om de mange succesfulde iværksættere, men ikke meget om de mange iværksætterildsjæle, der hjælper andre iværksættere på vej.
 
Hvem er de skarpeste mentorer og investorer,  der er med til at bane vejen for de succesfulde iværksættere og hvad er deres opskrift på at hjælpe andre i mål? Vi bringer miniportrætter af udvalgte iværksætterildsjæle.
 
Månedens aktuelle bog, event eller kursus
Der er et hav af tilbud. Vi plukker de bedste ud. Vi håber, at du også er klar til at smøge iværksætterærmerne op, uanset om du er grøn eller garvet, hjælper andre på vej eller bare brænder for at følge med fra sidelinjen.
 
Eva Vedel
Iværk&Vækst
 

Tag til Spanien på Boot Camp med Jesper Buch og 15 erfarne mentorer

Seedster - årets Kick Ass Boot Camp for iværksættere! Jesper Buch har fra d. 2-9. oktober dedikeret en uge til iværksætteri i den spanske by, Marbella.

 

Mens der varmes op til årets intense 'Kick Ass Boot Camp' for iværksættere i Spanien, har vi fanget turbodynamoen og initiativtageren bag Seedster.dk, Jesper Buch, til en snak om, hvem, der deltager i forløbet, hvad de kan forvente og hvad han selv glæder sig allermest til.

 

"Ud af de tæt på 200 deltagere er 20 kvinder. Gennemsnitsalderen er lidt over 30 år og der er deltagere fra hele Danmark. Der er sågar en deltager, der flyver hjem fra Filippinerne for at være med!"

 

"Alle brancher er repræsenteret og spænder fra fotografer, guldsmede, rejsebureauer, fittnesvirksomhed, foredragsbureau og investeringsselskab. Ikke overraskende er der en overvægt af e-handels virksomheder."

 

"De fleste er allerede i gang og nogle lige på vippen. Der er også mange garvede, der bare savner et boost til at bringe deres virksomhed til 'next level'", siger Jesper Buch.

 

"Det vigtigste for mig er, at deltagerne bliver bedre til at drive deres nuværende eller kommende virksomhed, at der bliver skabt netværk og at man bruger hinanden til at blive endnu bedre 'executers'. Det er målet, at ugen forløber helt nede på jorden, så uformelt og med så megen dialog som overhovedet muligt. Denne uge skal være uden smart-ass attitude."

 

"Vi er alle hårdtarbejdende iværksættere, som uagtet succes sagtens kan huske, hvor vi kom fra. Jeg håber, at vi får det pissehyggeligt og sjovt og griner og hygger og skaber så god energi, at vi alle er topmotiverede til at give den gas på vores projekter fremadrettet. Jeg glæder mig helt vildt", supplerer Jesper.  

 

Hvem har været dine egne mentorer og gjort en forskel på din iværksætterrejse?

 

"Mine mentorer tilbage i tiden var Carsten Mikkelsen, stifter af Crazy Daisy og seed investor i Just-eat og H.C. Mejer, bestyrelsesformand i Just-eat i de tidlige år og tidligere erhvervsdirektør i Sydbank. Det er altafgørende at være omgivet af gode mentorer", afslutter Jesper.

 

Ærgrer du dig over, at du endnu ikke er med på holdet af de 200 superengagerede iværksættere, så ryk hurtigt.

 

De sidste 10 pladser kan bookes via www.seedster.dk, hvor du også kan læse om hele programmet, mentorerne m.v.

 

 

Det er vist det tætteste man kommer på 'All Inclusive' for iværksættere!  

Buen Viaje!

 

Danmarks yngste lægeuddannede vandt årets Guldæg i går

Den 25 årige Habib Frost tog Guldæg-juryen med storm, da han præsenterede sin potentielt livsreddende opfindelse i selskab med sin yngste medarbejder på blot 15 år.
 
Navnet på opfindelsen er Neurescue, som er et apparat, der skal afhælpe hjertestop i ambulancen. Ideen kom Habib Frost på da han, under sin uddannelse til læge, var på klinikophold i en akutlægebil. Apparatet fungerer således, at det sender en tynd gummislange fra låret op til hjertet, hvor en ballon tilstopper åren ved hjertet.
 
Apparatets funktion og betydning fik sammen med en velformuleret Habib Frost imponeret juryen så meget, at prisen endte hos den unge iværksætter.
 
Den stærke jury bestod af: Lars Seier Christensen (Founder, Saxo Bank), Morten Wagner (CEO, Freeway), Anette Nørgaard (Business Evangelist, Microsoft), Tommy Ahlers (CEO, Podio), Sussi Bianco (Bianco Konsulenthus) og Claus Skovhus (Berlingske Tidende).
 
Læs mere om Guldæg 2016 her
 
 Følg os på Facebook!

 
Iværk&Vækst | Tlf. +45 24 40 13 70
info@ivaerk.dk - www.ivaerk.dk